Fritz Schur Technical Group består af i alt 4 selskaber, hvoraf Fritz Schur Teknik A/S et det ene. De tre andre er som følger:

Fritz Schur Energy A/S
I 2009 udskilles energiaktiviteter fra Fritz Schur Teknik A/S og bliver til Fritz Schur Energy A/S. Med hovedkontor i Glostrup og salgsselskaber i USA og Kina beskæftiger virksomheden godt 100 medarbejdere inden for pålidelige kompakte hydrauliske løsninger og komponenter til vindmølleindustrien. Fritz Schur Energy har også specialiseret sig i reservedele og retrofit løsninger, teknisk rådgivning om hydrauliske løsninger, uddannelse og support.

Hans Buch A/S
Hans Buch A/S, der blev stiftet i 1918, er et moderne ingeniør- og handelsfirma med et veletableret navn i markedet. På lokationerne i Albertslund og Skanderborg beskæftiges omkring 80 medarbejdere. Med virksomhedens store erfaring og brede program af kvalitetsprodukter løses opgaver for et stort udsnit af danske industrivirksomheder og offentlige institutioner. Forretningsområderne er primært procesudstyr, instrumentering, elektroteknisk og mekanisk udstyr, elektronik og marineudstyr.

Johs Thornam A/S
Det ældste selskab i gruppen er Johs Thornam A/S, som blev stiftet i 1887 af familien Thornam. Firmaet var i familiens eje indtil 2006, hvor Fritz Schur Technical Group overtog aktiviteterne. I dag er Johs Thornam importør af Suzuki påhængsmotorer, Yanmar indenbordsmotorer, Mastervolt materiel, Lewmar sejlsportsudstyr, og forhandler alt i el til både, bådpleje og en lang række andre kvalitetsprodukter. Alle produkter sælges via deres forhandlernet eller deres webshop.