Fritz Schur Teknik som arbejdsplads - mennesker er kernen
Som den eneste aktive ressource i en virksomhed er det medarbejderne, som udgør den altafgørende forskel, der i sidste ende betyder, at kunderne får den optimale løsning. Medarbejderne i Fritz Schur Teknik formår at sætte sig ind i kundens situation - og koble det sammen med den viden, et tæt partnerskab med dygtige leverandører giver. Ligeledes formår vi internt i vores virksomheder i Fritz Schur Technical Group at bruge hinanden på tværs af funktioner og baggrunde. Derfor arbejder man ikke kun med Søren, Pernille eller Henrik, når man arbejder med Fritz Schur Teknik; man får et helt hold af dygtige folk med i handelen.

Teknik med sjæl
Hos Fritz Schur Teknik får vores kunder ikke kun adgang til de kvalitetsprodukter, de har brug for, men i lige så høj grad til menneskene i og omkring Fritz Schur Teknik, og det de bidrager med: Ting, man ikke fysisk kan tage og føle på, såsom deres engagement, interesse, viden og sunde fornuft. Det er det, vi mener, når vi siger at vi leverer "Teknik med sjæl".